
Operatører søges til produktionen
Er du på udkig efter nye udfordringer i en virksomhed, hvor teamwork og personlig udvikling er i fokus? Har du et gyldigt truckcertifikat og flair for IT, og vil du arbejde i et dynamisk produktionsmiljø?
Så er det måske dig, vi leder efter!
I Alfix søger vi to operatører, der vil blive en del af et engageret team i en virksomhed, der værdsætter ansvarlighed og et godt arbejdsmiljø.
Alfix er en virksomhed med en flad, uformel og værdibaseret organisation. Vi arbejder i et dynamisk miljø, hvor vi udvikler og producerer produkter af høj kvalitet til byggetekniske løsninger. Vores kerneværdier er ansvarlighed og troværdighed, og vi prioriterer et godt og sundt arbejdsmiljø med en stærk intern samarbejdskultur.
Som operatør hos Alfix vil du få varierende arbejdsopgaver, som inkluderer:
• Produktionsomstilling og opstart
• Opfyldning af råvarer
• Overvågning og drift af procesudstyr
• Rensning og rengøring ved produktskifte
• Mindre vedligeholdelsesopgaver
• Fejlfinding på procesudstyr
• Truckkørsel
• Prøve-udtagning og kvalitetskontrol
Du vil indgå i et team, hvor arbejdstiden varierer i tidsrummet kl. 06.00 - 18.00, og lønnen er efter kvalifikationer. Hvis du har interesse i at arbejde på aftenhold, kan dette blive aktuelt når oplæring er gennemført samt kvalifikationerne er til stede.
Din profil
Vi ser gerne, at du har erfaring som driftsoperatør, smed eller elektriker. Produktionserfaring og teknisk forståelse er en fordel, men det vigtigste er din erfaring, indgangsvinkel til opgaverne samt evne til at arbejde struktureret og ansvarligt.
Som person har du:
• En god ordenssans og stor ansvarsfølelse.
• Fleksibilitet og evnen til både at arbejde selvstændigt og i team.
• Du kan tale, læse og forstå dansk.
• Forstår at samarbejde på tværs
Praktiske oplysninger:
• Arbejdstider:
o Det er en 37 timers stilling.
o Arbejdstiden varierer i tidsrummet kl. 06.00 – 18.00 mandag til fredag.
• Løn:
o Efter kvalifikationer.
• Opstart:
o Hurtigst muligt.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi opfordre dig til at søge stillingen allerede i dag, da vi holder samtaler løbende.
Ved interesse eller uddybende spørgsmål er du velkomment til at kontakte Produktionschef Jacob Petersen på telefon 5122 1059 i tidsrummet fra kl. 6 – 15 eller på mail til jpe@alfix.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!