Alfix er en dansk familieejet virksomhed grundlagt i 1963 af Hans Carstensen Toft (1916-2003).
H.C. Toft’s baggrund var mange års erfaring med salg til byggematerialebranchen, senest som repræsentant for en grossist for keramiske fliser. Årene med fliser inkluderede mange besøg hos især tyske flisefabrikker, som gav ham værdifulde kontakter til udviklingsfolk og et indgående kendskab til fremstillingsprocessen. H.C. Toft blev ofte involveret i reklamationer med krakelerede eller skjoldede fliser. Hver gang kunne det konkluderes, at problemet ikke skyldtes fliserne, men den mørtel der anvendtes, nemlig murerens egen blanding af sand, cement og kalk.
Filmen her er en kort præsentation af virksomheden. Udarbejdet af Business Kolding i forbindelse med nomineringen af Alfix som Årets Virksomhed 2021.