Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Byggeriets Klimapris og Byggeriets Miljøpris

image

Byggeriets klimapriser 2022 uddeles her i foråret. Alfix er nomineret til 2 ud af 4 priser.

"Vi er stolte og meget beærede over den synkrone nominering til Byggeriets Miljøpris og Byggeriets Klimapris. Derfor sender vi en stor tak til nomineringskomiteen for at anerkende vores mangeårige arbejde for mere ansvarligt byggeri på både strategisk og operationelt niveau", siger Anders Bertelsen Toft, direktør og medejer af Alfix.

Se nomineringskomiteen her: Byggerimessen

Miljøprisen
Alfix er nomineret til BYGGERIETS MILJØPRIS på baggrund af sin strategi indenfor miljø, arbejdsmiljø og ESG, hvor virksomheden blandt andet arbejder aktivt med FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling i hverdagen. Se dokumentation for Alfix´s samarbejde med certificeringsvirksomheden Bureau Veritas her: Verdensmål

Desuden har Alfix i begyndelsen af 2022 tilsluttet sig FN´s Global Compact og Global Compact Network Denmark. Henholdsvis verdens største initiativ for ansvarlig forretning og Danmarks største netværk for ansvarlige virksomheder. Det er herunder Alfix´s klare ambition, at arbejdet for mere ansvarlighed i stigende grad skal findes via mindre miljøbelastende råvarer og andre leverancer fra leverandørledet. Den klart største CO2-påvirkning kommer nemlig herfra, og virksomheden har i forvejen gennem mange år reduceret sit aftryk fra fabrikken i Kolding.

22 års arbejde
Alfix´s arbejde for færre negative miljøpåvirkninger og et bedre arbejdsmiljø for såvel medarbejdere, kunder og slutbrugere begyndte helt tilbage i 2000. Her igangsatte virksomheden arbejdet med dokumentation og forbedringsstrategier indenfor miljø og arbejdsmiljø. Den første Alfix miljøredegørelse (rapport) blev til i samarbejde med CSR organisationen Green Network og blev lanceret i 2002. Alfix vandt desuden Byggeriets Miljøpris tilbage i 2012, og har 2 gange siden været nomineret til samme pris for nye og mere ansvarlige produkter.

Klimaprisen
Den anden prisnominering skal findes i kategorien BYGGERIETS KLIMAPRIS. Her er Alfix nomineret for en ny CO2 reduceret fliseklæber - Alfix ProFix Plus. Fliseklæberen introduceres i april, og efternavnet Plus signalerer mere miljøhensyn. Udover CO2-reduktionen har produktet en række arbejdsmiljømæssige fordele for den udførende håndværker. Læs mere i den følgende artikel om ProFix Plus.

Læs om Alfix´s rejse mod mere bæredygtigt byggeri her: Miljødokumentation

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.